Anbringelse uden for hjemmet:
I 2018 kom antallet af anbragte børn uden for hjemmet op på 13.637. Det svare til ca. 1 % af alle børn og unge i Danmark, som ikke bor sammen med deres forældre. Ca. 70 % af anbringelserne er unge imellem 12-17 år.
Ca. 85 % af anbringelserne uden for hjemmet er frivillige anbringelser. Der kan være mange årsager til at forældre lader deres børn anbringe uden for hjemmet.
Hos Krone Advokater har vi advokater, som er specialiseret i tvangsfjernelse af børn. Vi kan være advokat for forælderen eller advokat for barnet. Er der flere mindreårige børn, kan vi møde for flere søskende, hvis betingelserne herfor er opfyldt. I sjældne tilfælde er vi mødt for både mor og far.
Vi gør stor dyd i at sætte os ind i alle sagens akter inden vi mødes med dig for at drøfte din sag.
Det er meget voldsom for en familie at blive udsat for en tvangsfjernelse. Både for børn og forældre. Det er derfor vigtigt for dig og din sag, at du føler dig tryg ved den advokat som varetager sagen. Vi skal som advokat for dig ikke kun varetage det juridiske i din sag, men også sørge for at du føler dig tryg i processen, også selvom situationen er voldsom.
Hvad er advokatens opgave?
Advokaten skal sørge for at din side af sagen kommer frem. Ofte oplever vi at kommunen (også kaldet forvaltningen) ikke oplyser sagen hele vejen rundt, men kun påpeger ting, som taler for en tvangsfjernelse. Desværre oplever vi også ofte at kommunen fremhæver ting, som egentlig ikke alene kan skabe grundlag for en tvangsfjernelse, men ting som forældre står uforstående overfor, idet tingene som påpeges aldrig, har været påpeget inden tvangsfjernelse. Et eksempel herpå kunne være at forælderen ikke bruger sine læsebriller eller at barnet spiller meget computer. Vi har endda oplevet at kommunen påpegede at en forælder var lidt bleg efter en eller god sommer i Danmark. Dette var trods at denne forældre var rødhåret. Det er her hvor advokatens rolle er væsentlig, så alle sagens sider bliver belyst, at nævnet gøres opmærksom på hvilke oplysninger i salgsmaterialet og lovgivningen der taler imod en tvangsfjernelse og aller vigtigst – at du bliver hørt.
Udgiften til os som advokat i din sag betales af kommunen. Det koster dig derfor ikke noget at blive repræsenteret af advokat ved sager i børne- og ungeudvalget, ankestyrelsen og retten.
Som advokat for et barn, skal vi fremlægge sagen ud fra barnets ønske og perspektiv. Her tager vi sagen og behandler den i børnehøjde. Oftest besøger vi barnet hvor det er anbragt og bruger den tid som der skal til for at barnet føler sig tryg i samarbejdet med os som advokat på deres sag. Det er barnets ønske som kommer frem og vi lader os ikke påvirke af eventuelle modstridende ønsker fra forældre eller udtalelser fra opholdssted eller personer som er tæt på barnet. Det er vigtigt at barnet er i fokus.
Kommunen vil fjerne mit barn, hvad nu?
Når kommunen træffer en beslutning om at et barn skal tvangsfjernes, sker dette ved en formandsbeslutning.
For at kommunen skal komme frem til beslutningen at der skal ske tvangsfjernelse, skal der som udgangspunkt først havde været igangsat en forældreevne undersøgelse. Ud fra denne vurderes jeres evner som forældre. Selvom forældrenes evner er gode, kan der forsat være grundlag for tvangsfjernelsen. Afgørelsen kan af kommunen også være taget akut, hvorfor der forinden ikke foreligger en forældreevne undersøgelse.
Sagen om tvangsfjernelse skal prøves for børne- og ungeudvalget, hvor I vil blive hørt. Det er her hvor vi kan møde med jer.
Børne- og unge udvalget kommer frem til beslutningen om barnet skal fjernes fra hjemmet eller hjemgives samt sætter en genbehandlingsfrist. Denne afgørelse kan efterfølgende ankes til ankestyrelsen og igen til retten.
Ikke alle tvangsfjernelser omhandler barnets trivsel i hjemmet, men der kan være andre årsager hertil, eksempelvis, at barnet er behandlingskrævende og at det vurderes at barnet kun kan behandles uden for hjemmet.
Hvilke former for anbringelse er der?
Groft opstillet er der to former for anbringelse, Familiepleje og institution. Historisk var plejefamilier set som den “gode familie fra landet” hvor der i dag findes mange former og hybrider imellem hjem og institution. Dette er ofte gavnligt for de anbringelser hvor barnet er anbragt grundet specifikke behov, hvor anbringelsen også indeholder behandling af barnet.
Lovgrundlaget for anbringelser uden for hjemmet er Serviceloven, § 52 (frivillige anbringelser) og § 58 (tvangsanbringelser).
Hvad er en Tvangsfjernelse?
En tvangsfjernelse vil sige, at en myndighed uden forældrenes samtykke fjerner et barn fra dets hjem. Når en myndighed tvangsfjerner et barn er det ofte med det mål, at barnet ikke skal lide en last som barnet efter myndighedens opfattelse lider ved at bo hjemme hos deres forældre.
Hvad er en “frivillig” anbringelse uden for hjemmet?
Når et barn anbringes uden for hjemmet og kommunen har været indblandet i involveret i beslutningen, skal barnet for en periode bo et andet sted end hjemme hos sine forældre. Hvor barnet skal bo, afhænger af barnet og dets behov.
Hvad er tvangsadpotion?
Dette er sager hvor en myndighed træffer en beslutning om at et barn skal bortadopteres uden forældrenes samtykke.
Myndigheden skal have til formål med adoption uden samtykke at sikre børn, der ellers ville have været anbragt uden for hjemmet hele deres barndom, en mulighed for kontinuitet og stabilitet.
Tvangsadoption er en meget vidtgående foranstaltning og der skal meget til før en myndighed kan tvangsbortadopterer et barn.
Et barn kan bortadopteres ved enten Plejebarnsadoption eller fremmedadoption
Det er Adoptionsnævnet, der vælger en familie til barnet blandt godkendte adoptanter. Adoptionen vil ofte være anonym, men kan have forskellige grader af åbenhed. Det kan f.eks. være, at de biologiske forældre modtager anonymiserede opfølgningsrapporter, eller at adoptionen ikke er anonym. I nogle tilfælde mødes de biologiske forældre med barnet og/eller adoptanten. Et barn, der har været anbragt hos samme plejefamilie i mindst 3 år, vil kunne adopteres enten af plejeforældrene eller af godkendte adoptanter, der udvælges af Adoptionsnævnet. Adoptionerne kan være åbne, men med forskellige grader af åbenhed. Et barn, der har været anbragt hos samme plejefamilie i mindre end 3 år, vil kunne adopteres af plejeforældrene, hvis det vil være skadeligt for barnet at bryde dets tilknytning til familien.
tvangsadoptioner behandles ligeledes af Børn- og ungeudvalget efter indstilling fra forvaltningen.
Såfremt Børn- og ungeudvalget er enige med kommunen om tvangsadoptionen, vil Børn- og ungeudvalget anbefale Ankestyrelsen, at der sker en adoption uden samtykke.
Idet tvangsadoption er så indgribende, må der ikke herske tvivl om at denne løsning er den bedste for barnet, hvorfor ankestyrelsen herefter behandler sagen.
Efter loven blev indført i 2015 har der været en stigning i tvangsbortadoptioner.
Såfremt forældrene, barnet, eller forvaltningen er uenig i Ankestyrelsens afgørelse kan denne påklages til retten.