Når I er gift, har i formuefællesskab/delingsformue. Dette betyder, at I som ægtefæller såvel ved skilsmisse som ved død, skal dele jeres formue imellem jer. Den af jer der bliver længstlevende, udtager boslod. (Undtagelse hertil er særeje)

Boslod udgør halvdelen af hele jeres fælles formue. Når ægtefællen har udtaget boslod, tilfalder den anden del dødsboet. Efter arvelovens regler, skal denne del deles med den ene halvdel til den efterlevende ægtefælle og den anden halvdel deles imellem afdødes børn.

Ægteskabet beskytter jer i det omfang, at ægtefællen bliver tvangsarving og bliver berettiget til halvdelen af dødsboet hvis der ikke er oprettet testamente. Dette er dog for de fleste ægtefæller ikke beskyttelse nok, hvis de skal blive siddende i huset eller hvis de skal forsætte samme livstil som før. Uden et testamente kan du derfor ende i økonomiske problemer.

 “Er det hensigtsmæssigt at sidde i uskiftet bo?”

Som ægtefæller har du mulighed for at hensidde i uskiftet bo med fællesbørn. Dette skal du dog være påpasselig med og du bør konsultere med en advokat om du skal sidde i uskiftet bo eller om du skal lade dit bo skifte.

 Vi hos Krone Advokater kan tilbyde at holde et uforpligtende møde med ægtefælle som overvejer om denne skal skifte dødsboet, eller sidde i uskiftet bo. Vi oplever desværre mange som ikke har følt sig tilstrækkeligt oplyst, da de traf valget om uskiftet bo og derfor lider store personlige og økonomiske konsekvenser heraf.

Der findes flere forskellige måder man kan skifte et bo på. Se mere herom under fanebladet dødsbobehandling.

Har I ingen børn, hverken fælles eller særbørn, arver I som ægtefæller hinanden. Et testamente kan derfor for flere virke unødvendigt. Hvis du som ægtefælle vil sikre hvor midlerne efter længstlevende går hen, skal I oprette et testamente.  Der kan også tages stilling til særeje og eventuelt indsættelse af frivillige organisationer mv.

Flere er begyndt at oprette testamente for ikke at arve hinanden. Dette lyder på mange mærkværdigt, men hører ofte sammen med dem som bliver gift for anden eller 3. gang, som kun har egne særbørn og ingen fælles og som ønsker at holde deres økonomi adskilt men ønsker ægteskabet.

Der er også familier som er sammensatte regnbuefamilier, medmødre eller familier som har gjort brug af rugemødre (et barn af en rugemor er efter dansk lovgivning tvangsarving, indtil der er foretaget stedbarnsadoption), disse familier ønsker ofte at indrette deres økonomi omkring barnet, som de i fællesskab har skabt.

Hos Krone Advokater omfavner vi alle familietyper og kan rådgive jer ud fra jeres situation.